Carat – Vægt

vægt og mål

Carat er betegnelsen for vægten på en diamant. 1 carat svarer til 0,20 gram, hvilket vil sige at en diamant på 5 carat kun vejer 1 gram. Man bruger en fintfølende vægt til at veje  diamanter.
En brillant på 1 carat måler ca. 6,5 mm i diameter. 0,10 carat måler 3 mm, 0,50 måler 5,2 mm, 2,5 carat måler 9 mm. Ringen på billedet har en centersten på 1,50 carat, svarende til 7,4 mm.

Verdens største og mindste diamanter

Den største diamant der nogensinde er blevet fundet, er Cullinan-diamanten. Den blev fundet i Sydafrika i 1905 af Frederick Wells og havde en rå vægt på over 3.100 carat (ca. 600 gram). Diamanten var så stor som en mands knytnæve og blev siden slebet til ni større diamanter og 96 mindre. Verdens mindste slebne diamant er på 0,0006 carat – lidt mindre end kernerne på et jordbær.