Royalt urmageri fra smykkekongen

Royalt urmageri fra smykkekongen
Der var engang, hvor Cartier primært var kendt som juvelernes hersker. I dag er det berømte firma dog rigtig godt på vej til også at blive royal indenfor finere urmageri!
I de seneste tre-fire år har Cartier vist nogle hidtil ukendte muskler indenfor finere urmageri aka haute horlogerie. Naturligvis har vi længe kendt til den eksklusive Collection Privee, der tilbød diverse complicated værker med både evighedskalender, minutrepetition og tourbillon, for blot at nævne nogle få funktioner, som Piaget og Jaeger-LeCoultre hjalp deres tikkende kollega med at skabe. Fine ure, absolut. Men Cartier er gået helt egne veje, ikke mindst med egen værk produktion, der blev lanceret på SIHH urmessen i 2009 (Rotonde Central Chronograph og Santos Squelette).
2010 byder på noget af det mest spændende, der nogensinde er kommet fra Cartier, siden det første tikkende ikoner, Santos fra 1904 og Tank fra 1917, så dagens lys. Cartier Concept ID One ligner godt nok noget vi kender fra den forholdsvis unge Ballon Bleu-kollektion. Men rent indmadsmæssigt er der ikke noget, vi umiddelbart kan nikke genkendende til.
Et konventionelt urværk har brug for fedtstof, nøjagtigt som en bilmotor. Dette fedtstof udskiftes, når et ur serviceres, typisk hvert femte-sjette år. Udskiftes fedtstoffet ikke, så kan dette sætte sig, og dermed påvirke urets funktion og dermed præcision. Cartier Concept ID One tilbyder dog et værk, der fungerer helt uden fedtstof, og dermed eliminerer behovet for regelmæssig service.
Desuden skal et konventionelt urværk også reguleres, hvilket typisk sker under et service eftersyn. Men dette har Cartier også tænkt sig at droppe helt med udviklingen af det nye konceptværk, der sidder i Cartier Concept ID One. Med andre ord er der tale om et ur, der ikke ser meget til den autoriserede forhandler, efter det har forladt den pågældende forretning!
Der er naturligvis tale om et ur, der er langt fra officiel lancering – sådan er det også med konceptbiler, for at blive i det automobile parallelunivers. Men Cartier Concept ID One er en forsmag på, hvad vi kan forvente fra Cartier, der ikke længere vil stå bag ved sine kolleger i Richemont regi. Man fristes til at udbryde: Cartier er død – Cartier længe leve!
Læs mere om Cartier på www.cartier.com.